Smartlog v3 » Fr. Møllers hverdag » Ud af junglen
Opret egen blog | Næste blog »

Fr. Møllers hverdag

Stort og småt - mest småt - fra et mindre, kedeligt liv i en mellemstor, jysk by

Ud af junglen

11. Jan 2009 11:32, valkyrien.dk

Jeg er, som nogen vil vide, skeptisk overfor "lykkepiller". Jeg kender mennesker, disse piller har hjulpet igennem en depression, og det har jeg naturligvis fuld respekt for. På den anden side har jeg mine egne erfaringer med "Zoloft", som jeg selvfølgelig tog imod, da en psykiater på Horsens Sygehus foreslog et medicinsk supplement til psykologtimerne, da verden var væltet.

På mindre end tre uger var jeg forvandlet til zombie! Hvor jeg ellers - langsomt - var ved at komme i kontakt med mine følelser igen (ja, jeg ved, formuleringen er noget pseudoterapeutisk pladder, men jeg kan ikke finde en bedre lige nu) - mistede jeg alt, hvad der hed følelser. Jeg kunne se det, mærke det - men jeg magtede ikke at gøre noget ved det. Og jeg var også fuldkommen ligeglad - det var næsten det værste!

De fleste husker fredag den 3. december 1999. Da havde jeg efter et par uger på "lykkepiller" mistet forbindelsen til virkeligheden så meget, at jeg end ikke havde hørt, at der var varslet orkan! - Ret beset kan jeg ikke undgå at have hørt det, set det på TV - læst det - men registreret det - havde jeg bare ikke! Jeg havde en aftale med min psykolog den dag - havde gået turen fra Smedegade til sygehuset - jeg ved ikke hvor mange gange. Jeg for vild! Ikke bare en, men flere gange. Endte med at finde en telefonboks - ringede afbud til sygehuset. Om jeg dernæst gik hjem eller tog en taxi - jeg ved det ikke!

Jeg ved, at som blæsten tog til, passede jeg på min lille hund. Kunne trods følelsesløsheden ikke lade være at trække på smilebåndet, da han reverenter talt ikke kunne skide op mod vinden. Da han ikke desto mindre havde fået ordnet det, han skulle, bragte jeg ham i sikkerhed. Og så gik jeg ture i de nattemørke, men absolut ikke -stille gader. Tagstenene fløj bogstavelig talt om ørerne på mig. I dag kan jeg se, det var det rene og skære vanvid - den nat var jeg - pisseligeglad! Hjemme igen blæste et af vinduerne på første sal i vores baghus ud med ramme og det hele. Jeg var pisseligeglad med, om nogen evt. var blevet ramt. Gad ikke engang gå hen til vinduet for at se.

- Sådan reagerer min krop og psyke på "lykkepiller". Med til historien hører også, at jeg på rekordtid mistede enhver kontrol over mine kropsfunktioner - jeg reverenter talt både tissede og sked i bukserne. Den smule af mit rationelle jeg, der var tilbage, kunne godt se, det ikke var smart - men jeg var ligeglad. Mit held er, at jeg har en selvopholdelsesdrift, der imponerede en garvet krisepsykolog. Midt i de tåger, pillerne hensatte mig i, så jeg trods alt klart nok til helt enkelt at holde op med at tage dem. Hvis jeg var fortsat i de tre-seks måneder, man regner som normal "indkøringstid" - havde jeg taget mig eget liv - helt enkelt. For alt var ligemeget.

Efterfølgende har jeg prøvet med andre præparater fra samme gruppe. Bivirkningerne var ikke helt så vanvittige som med Zoloft - men overskyggede hver gang på rekordtid enhver form for positiv effekt. Jeg ved, at min voldsomme reaktion var ekstrem - men jeg ved også, at den desværre ikke var enestående. Men det er temmelig tabubelagt, at lykkepiller bestemt ikke altid er lykken.

Jeg har det tæt inde på livet hver dag. Min løve er nemlig på lykkepiller. Psykiatere er jo forskellige - hans er desværre i høj grad receptbloksvinger. Og selvfølgelig har han hver gang særdeles relevant faglig dokumentation for, hvorfor det er en god idé at prøve med dette eller hint. Det underkender jeg på ingen måde - kender som sagt selv mange mennesker, der har følt sig godt hjulpet af psykofarmaka.

I skrivende stund har min elskede i godt et halvt år således dagligt fået Cipralex og Tolmin. Sidstnævnte er den billigere variant af Akarin. Det er noget møg med "billigste kopi", fordi kopierne altid er anderledes sat sammen end orginalen, hvis virkning trods alt er veldokumenteret. Undervejs er der konstateret en mild form for epilepsi - det får han så - jeg mener, det hedder Orifiril imod. Det har hjulpet på kramperne og giver en bedre søvn - det er helt fint.

Men! I forvejen kunne vi ikke rigtig se positive effekter af hverken Cipralex eller Tolmin. Faktisk tvært imod. Humørsvingningerne blev bare værre - og den klassiske bivirkning - den mange ikke snakker højt om - er i høj grad til stede. Vi snakker om at miste sin seksualitet! Sex er nøjagtig lige vigtigt for mænd og kvinder, og selvfølgelig kan man som kærester klare en tid uden, hvis det på en eller anden måde er i en slags højere sags tjeneste. Når den højere sag ikke kan ses, går det sgu bare ud over selvværdet hos en mand, der elsker sin kvinde. Og elsker at elske med hende.

Vi skal ud af den medicinjungle, hvad enten psykiateren så piber eller synger!


Kommentarer

  1. Fru K
    11. Jan 2009 18:48
    1

    Ja.. jeg kan kun sige held og lykke, det er jo for f.. løvens helbred, det handler om, og det er jo ikke blevet bedre uanset antallet og arten af piller,vel.... han har jo brug for 2 af slagsen, for epilepsien og sit blodtryk ... andet har han, når jeg ser på ham udefra, ikke en skid brug for ..

    Det er ikke fysisk eller psykisk farligt at få et panikanfald... det er bare skideubehageligt.. !

  2. Fr. Møller
    11. Jan 2009 20:31
    2

    Nu er det så ikke panikanfaldene, der plager løven mest - det er min afdeling *G*. Men der er så meget andet, psykiaterens piller åbenbart ikke rigtig gør noget godt for, og så virker det meningsløst at blive ved at tage skidtet.

  3. Mrxfromcph
    12. Jan 2009 09:25
    3

    Uha, jeg kender godt fornemmelsen af zombie tilstanden.. Jeg har selv været på pillerne i en periode, de er ikke ok.
    Der er ingen der effektivt kan forklare hvorfor de skulle virke og jeg har da også læst undersøgelser der viser at placebo er ligeså effektivt. Jeg synes også det er skræmmende at ingen kender langtidseffekten på kropen og hjernen, så jeg er færdig med den slags.

    Hvis de virkede er det vel egentligt lidt som at spise en hovedpine pille, de løser problemet nu og her.. men årsagerne forbliver uberørt i hjernen.

Tags

Arkiv

Relaterede