Smartlog v3 » Fr. Møllers hverdag » Tak for denne gang
Opret egen blog | Næste blog »

Fr. Møllers hverdag

Stort og småt - mest småt - fra et mindre, kedeligt liv i en mellemstor, jysk by

Tak for denne gang

23. Jan 2009 04:33, valkyrien.dk

Der er ikke meget "drama queen" over mig i det daglige. Så jeg har ikke følt for med brask og bram at gå ud og proklamere, at jeg nedlægger denne blog. Men det er ikke desto mindre, hvad jeg besluttede for et par måneder siden. Den startede for små fem år siden - for sjov. Jeg havde ved et tilfælde opdaget mediet - med min livslange interesse for kommunikation og formidling var det naturligt at afprøve det.

Jeg har altid været spontan fremfor strategisk. Så der har aldrig været nogen "rød tråd" eller nogen form for selv-iscenesættelse over min blog. Det har været min hverdag på godt og ondt. Den blev noget mere dyster, end jeg kunne have forudsagt. Uagtet hvad diverse bedsteborgere måtte mene, var det aldrig mit valg eller ønske at blive sat udenfor spillet som 36-årig af eskalerende sygdom. Men det var ikke desto mindre, hvad der skete, og hvad jeg derfor blev nødt til at tage udgangspunkt i.

Jeg har efter - bogstavelig talt - fattig evne forsøgt at formidle mit personlige billede af livet på et sidespor.  Havde vel et naivt håb om at flytte en enkelt grænse - bibringe en smule forståelse blandt de mere velbjærgede for, at vi absolut ikke selv vælger vore vilkår. Jeg har ikke flyttet en brik! Tværtimod har jeg gennem tiden fået så perfide kommentarer til min beretning om et liv på trods, at havde jeg ikke været gjort af det særlige stof, jeg rent faktisk er gjort af, ville de have fået mig til at græde hjerteskærende.

Og nej - der har bestemt også været god respons og konstruktive kontakter undervejs. Bestemt! Blogland er imidlertid sådan indrettet, at det er stokroser og humlenumser, folk vil have - ikke ærlighed. Det er fint med mig.

Hermed slukker jeg lyset i det virtuelle udstillingvindue og lukker stille døren bag mig. Hav det godt derude - pas på det gode i jer selv.





Kommentarer

  1. Tine
    23. Jan 2009 05:40
    1

    Jeg vil bare ønske dig held og lykke i fremtiden, nu hvor jeg ikke længere må få lov til at følge lidt med fra side linen.

    Knus Tine.

  2. Fr. Møller
    23. Jan 2009 06:35
    2

    Tine, når jeg forhåbentlig igen en dag kan holde ud at stå i en endeløs kø på et posthus, er der ænder på vej til Roskilde - de er pakket :-).

  3. Merete
    23. Jan 2009 06:54
    3

    Held og lykke fremover :-)

  4. Deborah
    23. Jan 2009 07:34
    4

    Jeg synes, det er ærgerligt, for nej det behøver ikke være "humlenumser" det hele, selvom du sikkert synes, jeg er en sådan. Det kunne jo godt være, at du rykkede noget derude, og ihvertfald gør du opmærksom på mange vigtige ting. Du ved "tomme trommer buldre mest", så hvad der efter så lang tid på øretævernes holdeplads får dig til at give op, er mig en gåde. Men selvfølgelig hvis du bare ikke lyster det mere, så er et sådan.

    Trist synes jeg, at du holder og så mange gør. Jeg håber du ombestemmer dig, men gør du ikke ønsker jeg dig fred og fordragelighed med din løve!

  5. Helle
    23. Jan 2009 07:35
    5

    Ha' det nu rigtig godt, Fr. Møller ! Og held og lykke med det hele.

  6. Tine
    23. Jan 2009 08:00
    6

    @ Fr. Møller.

    Hvad skal det sige ?

    At jeg skal gælde mig ?

    Jeg har "nydt" ( i gåseøjne for jeg har ikke nydt at læse om dine elendigheder men derimod at du hat haft overskud til at dele dem med os andre ) at følge med på din side samt at læse om din hverdag.

    Du har en anden indgangsvinkel på din blog, end jeg har på min, da den jo er skrevet ene og alene fordi, det er ting, som jeg gerne vil kunne huske og ikke for at andre skal synes, at det er spændende at læse om.

    Jeg siger: "Tak", fordi jeg har måtte læse med og jeg læser gerne med en anden gang, hvis denne blog bliver genoplivet eller der kommer en anden blog fra din side af, også selv om den kommer til at handle stokroser og humlenumser. For så vil jeg tolke det som om, at der er kommer den fornødne ro og fred over din hverdag samt at du er begyndt at havde det så godt, at du vil havde mulighed for at kunne nøjes med at fokusere på de små gode ting her i livet.

    Mit liv rummer en hel masse dårligt og langt mere end jeg nogenside har løfte bare et lillebitte hjørne af i mine kommentarer på din blog, men jeg vil ikke være ked af det, når jeg læser tilbage på min blog, derfor skriver jeg primært kun om de små gode ting i mit liv. Det er dem, jeg for alt i verden vil huske, for det er dem, som holder mig oppe og i live.

    Held og lykke med dit fremtidige liv også selv om jeg ikke længere kan følge det via din blog, men så kan der måske en gang ud i fremtiden komme en lille e-mail til mig om, hvordan det går dig og din løve ?

    Og måske en dag jeg når rundt om Horsens eller du når rundt om Roskilde.

  7. Kjeldsen
    23. Jan 2009 09:08
    7

    Forstår dig sgu godt, Møller. Jeg er også rendt træt i bloggeriet. Ikke så meget på grund af kommentarerne eller mangel på samme, men på grund af alle de amøber og øgler som benytter sig af gratis blogsites til alt, fra respektløs selvpromovering til kommerciel spamming. Man sige, at man skal vælge sit selskab med omhu, og i blogverden er det ikke muligt at vælge. Man er påtvunget de andres selskab, ligesom en dysfunktionel familie.

    Så jeg er på standby.

    Vi ses IRL.

  8. WhaggaWhagga
    23. Jan 2009 10:31
    8

    Enig med Kjeldsen ....

    Blogverdenen afspejler den verden, som vi lever i, på godt og ondt. Ikke alle har pli og savoir-vivre i deres tilgang til verden i almindelighed. Det giver sig så udslag i deres tilgang til bloggernes verden.

    Der er både good-guys og bad-guys i denne sammenhæng. For nu at være sort-hvid, men reklame-spam falder i min ordbog klart i bad-guys-kategorien ....

  9. Anne O'Manne
    23. Jan 2009 10:34
    9

    Der er mange blogs, jeg skimmer, og der er få blogs, jeg læser. Din blog er en af dem, jeg læser. På grund af din ærlighed, på grund af dit skrivetalent, og fordi din historie er så vigtig.

    Jeg forstår dig dog godt. Jeg lukkede jo også for det personlige.
    Men jeg vil altså savne dig! Meget!

    Ha' det godt og held og lykke.

    Kærlig hilsen
    Anne

  10. miss en
    23. Jan 2009 12:14
    10

    Pas på dig selv, Sus. Du og din blog vil dælme blive savnet :-)

    KH
    Helle

  11. Zero
    23. Jan 2009 12:59
    11

    Held og lykke fremover. Tak for mange timers god underholdende læsning.

    Hvis du liver op igen her (eller et andet sted) skal du være velkommen til, at ligge en lille kommentar hos mig.

    Indtil da - ha' det godt og pas på dig selv,
    Zero

  12. Dana
    23. Jan 2009 14:23
    12

    Hej Sus,

    Ved du hvad - jeg kommer altså til at savne dine skriverier! Jeg kommer til at savne dine beskrivelser af et liv, som af og til er på trods af alle odds. Jeg kommer til at savne dine refleksioner over, at kærligheden ikke er lyserød 24/7, at et menneskeliv rummer andet end idyl og oprydning, og at verden er et mangfoldigt sted at være.
    Blogrunden bliver fattigere uden dig - og det ved du jo i grunden også godt. Men det er din beslutning, som vi er nødt til at respektere. Desværre.

    Held og lykke i dit liv fremover. Alle gode ønsker for dig, Kim og jeres fælles fremtid. I har om nogen fortjent det.

  13. Lis
    23. Jan 2009 15:48
    13

    Det bliver slemt at undvære din blog, jeg har nydt at være "med" Held og lykke fremover. mvh

  14. Anita
    23. Jan 2009 17:11
    14

    "Tak for denne gang" ... det dér 'denne gang' lyder som om, der sagtens kunne komme en to'er før eller siden. Måske er det bare sådan, _jeg_ vil have det til at lyde, for det kunne være interessant, hvis du dukkede op igen lidt senere med en, måske, anderledes historie om, hvordan det siden gik med Løven og Løvinden.

    Nå, jeg ævler gør jeg. Pas nu rigtig godt på dig, Fr. Møller og tak for nu :-)

  15. Hunløven
    23. Jan 2009 17:38
    15

    Jeg indrømmer at jeg egoistisk som jeg er, er meget ked af at se din blog forsvinde.
    Du er en af de få der er ærligt og usentimentalt fortæller om de dårlige ting der også findes i vores "velfærds"samfund. Om hvordan skrankepaver og rød tape vinder over dem som har brug for hjælpen. Om bagsiden af medaljen, og om hvordan livet nogen gange bare er uretfærdig.
    Fr. Møller jeg ved jeg taler for flere og ikke kun mig selv når jeg siger, at du vil virkelig blive savnet.
    Jeg kan kun håbe, at du vil dukke op med fortællinger om flere sejre for dig og Løven, om din utrolige mor, om Fie-mis og alle hendes spillopper og ikke mindst om den lille nye hvalp som absolut må ind i jeres liv.
    Pas godt på dig selv Fr. Møller og på Løven

  16. Fr. Møller
    23. Jan 2009 18:30
    16

    Hvor er I dog søde allesammen :-). Det er dejligt at høre, at min blog - midt i alle havestuebloggene - har gjort en positiv forskel for nogen. Jeg er simpelthen - træt. Først var der min egen lange og seje kamp for en tilværelse, der også økonomisk kan hænge sammen i forhold til de begrænsinger, jeg nu engang må leve med. Løvens tilsvarende kamp kan vi slet ikke se enden på endnu.

    Det er - barsk at leve med det pres hver eneste dag. Man må prioritere - jeg har stadig oftere siddet foran "det blanke papir"; haft noget på hjerte - tænkt: Hvem fanden interesserer det ret beset i en verden, hvor kun friværdi, Isabella-hejs og skildringen af det perfekte liv åbenbart er "god dagligstue".

    Jeg ved - ingen grund til falsk beskedenhed - at jeg skriver godt. Men jeg har gennem et stykke tid mere og mere følt, at jeg skrev ud i et tomrum! Misforstå mig ikke - jeg angler ikke efter kommentarer - så kunne jeg jo bare, som nogen gør, afslutte hver blogpost med et konkret spørgsmål.

    Nej - den debat, jeg nok ofte har håbet at kunne inspirere til - er stort set udeblevet. Så kan man ryste lidt på hovedet, når et billede af et urfærdigt strikketøj får hele blogland i selvsving. Ih og næh og åh. Fotos af aftensmaden kan også virkelig lave "juchel i æ sykorre", som vi sagde på Als.

    Det er fint med mig, at det er sådan. Det er bare ikke et univers, jeg synes, jeg har kræfter til. Så dem - kræfterne - vil jeg nu bruge bedre. Stille og roligt bygge en hverdag op på helt nye præmisser.

  17. Fru K
    23. Jan 2009 18:36
    17

    Øv, møller..... så er jeg helt alene her på smartloggen til at beskrive livets gang i danmarks skide-spor.. !

  18. Fru K
    23. Jan 2009 18:38
    18

    alligevel ønskes du alt mulig held og lykke... vi skal snart ses... så må vi tage en tur omkring "landet på bakken"

  19. Fr. Møller
    23. Jan 2009 18:40
    19

    Ann-Charlotte, så længe jeg kan trække vejret, er du aldrig helt alene :-). Men du ved jo selv, hvor ligegyldigt det åbenbart er at belaste blogland med andet og mere end skønmalerier...

  20. Fru K
    23. Jan 2009 18:49
    20

    Ja... der er ikke meget "salg" i det liv, vi lever... !!

  21. Anna
    23. Jan 2009 19:16
    21

    Jamen så farvel da, Fr Møller. At læse dig har været som at se ind i en anden dimension. Dit liv er om noget milevidt fra mit og jeg skal ikke afvise at din historie har lært mig noget.

    Held og lykke med kampen med livet. Jeg håber så inderligt at du finder din ro.

  22. fivetosix
    23. Jan 2009 21:10
    22

    Ha' det godt Fr. Møller..............

  23. Lisbeth
    24. Jan 2009 20:16
    23

    Kære Fru Møller, som vi siger på Fyn"Det er jaj alså vældi KEEE AAA", at du altså vælger at lukke bloggen, for den har for mig netop åbnet øjnene for hvor uretfærdigt mange ting i det danske samfund er skruet sammen.Jeg har nydt at følge med på sidelinien, og vil savne dine skriverier. Synes man næsten kommer til at kende en fremmed person, når du ahr været så åben om mange ting.Håber som en del andre, at du mÅSKE vil fortryde og vende tilbage. Vi kan jo håbe du ikke kan undvære OS derude....Skulle du skifte...og smide blogindlæg andre steder...er løvinden så ikke sød at meddele dette...for os som trænger til en daglig "dosis Fru Møller". Om ikke andet har jeg ofte tænkt når jeg har læst din blog.....at jeg burde skamme mig over mit brok, for det er intet sammenlignet emd dine problemer...og det takker jeg dig for!Du sætter sgu tingene i perspektiv!!! Men jeg håber det bedste for dig og din løve , og håber i mit stille sind du fortryder lukningen. Knus fra Kina

  24. splejsen
    25. Jan 2009 01:25
    24

    Jamen så farvel da.
    Du har ellers været en af mine få 'faste' blogs, som jeg har fulgt med i, nu hvor jeg selv har droslet ned med bloggeriet.
    Jeg kommer sgu til at savne dine kvæk. Nå, men god vind fremover til dig og løven.
    Knus fra splejsen

  25. Kjeldsen
    25. Jan 2009 02:27
    25

    Jeg synes du skal overveje, Møller. Der er brug for folk, som tør tage bladet fra munden, smække døren til dagligstuen og fortælle folk, hvordan det er at leve på 'skidesporet'. Men debat skal du nok ikke regne med. Fattigdom i Danmark er et tabu, og folk beskæftiger sig kun unødigt med tabuer, som bekendt.

    Problemet er bare, at lorten ikke holder op med at lugte, selvom man benægter dens eksistens.

  26. Helle
    25. Jan 2009 11:00
    26

    Jeg synes det er en trist beslutning. Mit liv er på ingen måder sin dit. Derfor lærer jeg utroligt meget af det du skriver.

    Jeg har fulgt din blog længe og jeg kommer til at savne den.

    Tak for nu, håber du skifter mening!

    - Helle

  27. Ann
    25. Jan 2009 12:50
    27

    Søde søs det gør mig ondt med din beslutning, jeg har også nydt de sidste mdr at læse med for du er bare et fantastisk dejligt menneske det er du og din mor.
    At du ikke længere har kræfter til det er en ærlig sag.
    Pas på dig selv, og vi høres ved meget snart
    KNUS

  28. Farmer
    25. Jan 2009 20:38
    28

    God vind videre frem.
    Det har været godt for bonden fra det nordfynske at følge med i dine indlæg, som har givet mig megen viden om din verden.
    Jeg kører næppe een eneste gang igennem Krogsbølle uden at have din blog i tankerne.

    Der har været gang i den verbale boksering her på bloggen, så næseblodet næsten har sprøjtet på os med ringsidebilletterne.
    Du får højeste stilkarakter herfra! -Og det på trods af, at du ind imellem fik slag under bæltestedet.

  29. Fru Green
    25. Jan 2009 23:08
    29

    Måske ikke i næsten alle 5 år, men så de seneste knap 4 år har jeg af og til skimmet og andre gange læst med hos dig.
    Du har haft din helt særlige stil og jeg vil bl.a. altid tænke på dig, når jeg bruger ordet "humlenumser", som jeg tillægger at være din opfindelse.

    Som andre før mig i dette kommentarspor vil jeg ønske dig god vind.

  30. iforbifarten
    26. Jan 2009 10:18
    30

    Måske er det "skuldrene der falder på plads nu"?

    At du ikke længere "behøver" at være et udstillingsvindue for andre, men kan nøjes med "bare" at være?

    Det håber jeg!

    Men uanset hvad, vil jeg også gerne sige tak for indblikket i din tilværelse og dit overskud til at dele den.

  31. Irene
    27. Jan 2009 14:27
    31

    Fr. Møller, jeg kan kun sige tak. Af hjertet, for mange mange relevante diskussioner, indsigter og underfundige betragtninger.
    Rigtig hjertelig tak og så ønsker jeg dig et rigtigt hjerteligt godt liv!

  32. Nina
    28. Jan 2009 15:18
    32

    Jeg vil gerne stemme i med de øvrige, og sige tak fordi du delte med os andre på godt og ondt - og altid velskrevet.
    Efter din "afgang" er blogland ikke længere så mangfoldig.

  33. susling
    28. Jan 2009 19:36
    33

    ØV! ØV! Og 3 gange ØV!

    Du var (er)god. Du turde (tør) og dine ord farvede andres menneskers verden i lidt mere korrekte farver!

    Kom ind i kampen, når du er klar igen.


    PS. Forstår dig nu godt. Jeg havde det på samme måde. Og nu ved jeg ikke rigtig om jeg tror, orker, føler...:-(

  34. Mor06
    29. Jan 2009 10:57
    34

    Du har bestemt flyttet grænser og givet indsigt i, hvordan livet også kan være. Jeg har læst med i mine "blog-perioder" og synes din blog en af de få vedkommende af slagsen. Jeg har ikke altid været enig, men det gør ikke dine synspunkter mindre interessante.

    Jeg håber det bedste for dig i fremtiden :-)

  35. Merete
    29. Jan 2009 13:03
    35

    Jamen sus for helvede...
    Hvad er det du angler efter med en kommentar som "Men du ved jo selv, hvor ligegyldigt det åbenbart er at belaste blogland med andet og mere end skønmalerier..."
    Du har fået over 30 kommentarer på dit sidste indlæg her, og så vidt jeg kan se, er der ikke en eneste der lugter af "godt du skrider fra blogland". Så på en eller anden måde MÅ du jo ha' rørt noget i folk.
    Jeg er en af dem som har fulgt dig her, det ved du... og selv om det på sin vis er ærgerligt, så græder jeg ikke over at folk stopper deres blog. Jeg gjorde det jo selv på et tidspunkt, og jeg ved at der sagtens kan ligge mere bag end "jeg gider ikke mere". Hvad din grund er skal jeg ikke kunne sige, men lad dog være med at tro du ikke har gjort en forskel. Det viser disse kommentarer jo tydeligt at du har...

    Igen: Held og lykke fremover :-)

  36. Fr. Møller
    29. Jan 2009 16:15
    36

    Merete, her ligger faktisk ikke noget "bag". Jeg blev træt af at skrive ud i den tomme luft - den tid kan bruges bedre. Helt enkelt :-)

  37. Ella
    30. Jan 2009 18:43
    37

    Det bliver underligt, Sus, jeg vil savne dig og dine livsbetragtninger herinde.

    God vind - og kamp og alt det der.

    Vi "ses" måske igen - det håber jeg :-)

  38. Peter Jan Beinthin
    31. Jan 2009 12:26
    38

    Farvel Fr. Møller's blog. Tak fordi vi måtte kikke med :-)

  39. Deborah
    31. Jan 2009 20:40
    39

    Jeg forstår altså ikke, hvordan du kan skrive "ud i den tomme luft", for det er det jo slet, slet ikke, som alle disse kommentarer også viser. Du har formentlig også statestik på, hvor mange som læser med, og må dermed også vide, at det ikke er. Nej det er trist, selvom jeg som Merete ikke altid er enig, har jeg læst med hele tiden.

    Kommentarer kan jeg også savne og tænker, at der må være "en hemmelig klub" jeg ikke er medlem af, siden jeg skal udelukkes fra dem i stor stil. Og jeg synes ikke, jeg skriver hverken mere el. mindre vedkommende, end nogen der ofte får 30 kommentarer pr. indlæg. Så kan jeg sgu også godt blive lidt træt af det, så lidt forstår jeg godt følelsen - men jeg giver sgu ikke sådan op, og så synes jeg stadig det er sjovt. Og det gør du så desværre ikke.

  40. Fr. Møller
    1. Feb 2009 13:04
    40

    Nej, besøgsstatistik bruger jeg ikke. Der er godt nok noget indbygget i smartlog-programmet, men det virker vist, som vinden blæser.

    Med hensyn til kommentarer, kan jeg godt ryste på hovedet over, at et billede af et påbegyndt strikketøj kan få hele blogland i selvsving. Jeg tror, det handler om referencegrupper - man kommenterer lystigt hos bloggere, man gerne vil identificere sig med - fordi de formår at fremstille en virkelighed, der ser så lækker og toptunet ud, at man ville ønske, det var ens egen.

    Og det er jo egentlig meget naturligt. Der er jo også nogen, der køber ugeblade og glittede magasiner, fordi den iscenesatte virkelighed er mere spændende end - den virkelige :-)

  41. susling
    1. Feb 2009 16:17
    41

    Hov, undsyld fr-møller....! Vi er altså også nogle, der godt gider ægthed! Og levet liv! Bare så du ved det..

  42. Deborah
    3. Feb 2009 18:57
    42

    Jeg glemte at ønske dig alt godt fremover. Og det mener jeg virkeligt... at du finder ro og glæde i dit nye liv.

    Når det er sagt, er du måske lige hård nok. Det er jo ikke fordi, at andre ikke har deres at slås med, de vælger bare at fokusere på det positive først og fremmest. Det ene udlukker jo ikke det andet, og din blog var bestemt også en rar afveksling. Man kan være i forskelligt humør. Nogen dag har man lyst til det ene, og nogen dage det andet ikke? Måske du ombestmmer dig.... det er jeg, som du ser, ikke alene om at ønske.

  43. Fr. Møller
    3. Feb 2009 21:04
    43

    Deborah -. hvis jeg ikke havde været i stand til at se det store i det må - glæde mig hver dag - hvade jeg forlængst befundet mig "six feet under". Forskellen på mig og mange andre er vel bare, at jeg ikke gider præsentere mit liv som en anden Isabella Smith-parodi. Jeg mener, at man på bedste Lars von Trier-manér må tage det sure med det søde.

    Nuancerne skal med - jeg orker ikke falske skønmalerier.

Tags

Arkiv

Relaterede