Smartlog v3 » Fr. Møllers hverdag » Skilsmissegrunde
Opret egen blog | Næste blog »

Fr. Møllers hverdag

Stort og småt - mest småt - fra et mindre, kedeligt liv i en mellemstor, jysk by

Skilsmissegrunde

27. Feb 2006 18:59, valkyrien.dk

Der er nogen, der synes, man ikke kan tillade sig at lade sig inspirere af andres blogindlæg. Det synes jeg godt, man kan - hvad skulle man ellers næsten bruge blogland til. Så ingen hemmelighed, at det efterfølgende er kraftigt inspireret af Anja: Jeg fik min første, lillebitte lejlighed, da jeg fyldte 18. Jeg ville gerne have ventet med at flytte hjemmefra, til jeg var færdig med skolen, men min mors mand, hvis ord var lov, havde en anden holdning. Og for mig var egen lejlighed løsningen fremfor lejet værelse enten privat eller på kollegium - jeg er rablende socialt anlagt - bare ikke på kommando! Har sgu nok aldrig rigtig været "ung" på den der kollegie-agtige måde... Knapt to år senere blev lejligheden skiftet ud med en, der var næsten tre gange større. I samme opgang - man har lov at være heldig. Hvor jeg dog nød at have fået et rigtigt køkken. Og et soveværelse - som jeg kunne holde aldeles røgfrit. Hunden - salig Fjumse - var også glad - for selvfølgelig nåede jeg da at anskaffe mig en lille hund, da jeg boede på 25 kvm - og han led absolut ingen nød. Kærester - jo, det var der da. Men tanken om at bo sammen med nogen, var mig meget fjern! Så mødte jeg jo så ham der, jeg endte med at blive gift med. Faktisk kendte vi hinanden en smule i forvejen. Dels var han nu så let at genkende - dejligt rødhåret - dels havde hans forældre drevet virksomhed i vores ret lille lokalområde. Vi mødtes "hjemme på øen" om sommeren. Jeg boede der jo. Og han, som læste i Aalborg, holdt ferie hos sine forældre. Vi var rørende enige om, at det skulle være en one-night stand. Men - jeg faldt altså i søvn, før vi nåede noget som helst. Og han skulle skrækkeligt tidligt op for at passe sit feriejob... Altså blev vi da nødt til at mødes igen ;-). Og det gjorde vi så. Han var kørt fast i studierne - det var dengang, man var "gammel" på uni og følte sig udenfor, når man var fyldt 24.. På tredje semester... Eller var det fjerde? Så flytte "hjem" - det ville han - som i øvrigt mange øber gør før eller siden. Han kunne sagtens være flyttet midlertidigt ind hos sine - tussegamle - forældre. Men når det nu alligevel skulle være - så kunne vi måske? Og ja - det kunne vi da! Jeg havde jo lissom en god lejlighed med plads nok til to... Dagen efter, at han var flyttet ind, gik vi - på min foranledning - på boligforeningskontoret og fik ham skrevet på lejekontrakten som jævnbyrdig lejer af det, der nu var vores fælles lejlighed. For hvis nu jeg blev kørt over af en sporvogn, skulle han dæleme da ikke stå på gaden, bare fordi vi ikke havde nået at bo sammen, de to år, lejeloven ellers foreskriver for at gøre "overtagelse" mulig! Det var ikke sikkert, vi ville holde sammen altid. Selv om vi håbede det... Men sikkert var, at dersom én af os skulle "finde en anden", ville det være den utro part, der flyttede. Det var sgu ikke noget, vi skrev ned - det var en selvfølge! Vi havde forresten 11 overvejende gode år sammen. Nemlig... Men jeg mener stadig, det er den, der vil noget andet, der må skride!

Kommentarer

  1. Fr. Møller hendeselv
    27. Feb 2006 19:09
    1

    Det indlæg var så skrevet i WordPad - men den kan heller ikke få luft her. Moooordøøøn!!! Det er jo fint med en supporbtlog, hvis de(n), der har adgang til koderne, ikke følger med!

  2. Irene
    28. Feb 2006 01:33
    2

    Har du prøvet Notepad? Det KAN gøre en forskel ...

  3. K
    1. Mar 2006 15:40
    3

    Husk at slå wordwrap fra på det rigtige tidspunkt ;-)

  4. Jacob juhler
    2. Nov 2009 09:41
    4

    rolig man i hakker jo kun på hvad der står læs det dog igen og forst dybden i teksten

Tags

Arkiv

Relaterede