Smartlog v3 » Fr. Møllers hverdag » Man undres
Opret egen blog | Næste blog »

Fr. Møllers hverdag

Stort og småt - mest småt - fra et mindre, kedeligt liv i en mellemstor, jysk by

Man undres

14. Jan 2009 13:44, valkyrien.dk

Der er lige lovlig langt til indkøb her fra Stejlbjerg. Men det skal jo til, så i aftes tog vi hinanden i hånden og gik turen ned på Sydbanegade. På hjemvejen bemærkede vi, at kiosken på Haderslevvej, der ellers har været lukket længe, er åbnet i nyt regi - dejligt, for der er kun omkring halvt så langt som til Sydbanegade.

Der lød en del støj derovrefra - jeg tænkte i min fynske naivitet, at de to unge mænd ved butiksdøren nok var ved at klappe skilte sammen - det kan larme en del, hvis man ikke lige har tawet. Men så larmede det alligevel for meget eller forkert - og ved nærmere eftersyn gik det op for os, at de to ungersvende var i gang med at åbne butiksdøren ved hjælp af blandt andet et koben!

Nej - vi greb ikke ind! Ingen af os følte for at argumentere med nogen, der var udstyret med koben - og i forvejen åbenbart komplet ligeglade med hvor mange mennesker, der så, hvad de havde gang i.

 

Kommentarer

  1. Deborah
    14. Jan 2009 16:40
    1

    I kunne have ringet til politiet?

  2. Fr. Møller
    14. Jan 2009 18:46
    2

    Ja, det kunne vi da, hvis vi havde været i nærheden af en telefon! Men nu var den del af Haderslevvej ikke just mennesketom, så vi tillod os at gå ud fra, at inden vi var nået hjem, var der nok nogen, der havde tilkaldt ordensmagten.

  3. Mrxfromcph
    15. Jan 2009 09:55
    3

    Nej, dem skal man nok ikke "øffe" med når de har et koben.. Hvis der ikke er mennesker i fare eller lign. så synes jeg faktisk det er i orden at prioritere sin egen sikkerhed. Penge eller døde ting er ikke værd at ofre ve og vel på.. Jeg havde gjort det samme. Sikkert et par "ungersvende" der var ramt af den store stygge finanskrise.. :)

  4. Jan
    16. Jan 2009 12:53
    4

    Jeg havde nu godtnok, lidt længere nede ad gaden, spurgt en forbipasserende om vedkommende havde en mobil i lommen.... og forklaret mit spørgsmål!

    ...er jeg ude, har jeg altid min antikke Nokia med - slukket ;-)

Tags

Arkiv

Relaterede