Smartlog v3 » Fr. Møllers hverdag » Eksisterer blogromanen overhovedet?
Opret egen blog | Næste blog »

Fr. Møllers hverdag

Stort og småt - mest småt - fra et mindre, kedeligt liv i en mellemstor, jysk by

Eksisterer blogromanen overhovedet?

17. Jan 2009 01:28, valkyrien.dk

Ja - som udganspunkt gør den selvfølgelig. Foreløbig har mindst to da udgivet én eller flere af slagsen. Hvor godt disse "blogromaner" sælger, ved jeg af gode grunde ikke. Personligt vil jeg ikke købe hverken Charlottes eller Marlenes blogbøger, før jeg eventuelt finder dem i en tilbudskasse. Ikke fordi d'damer ikke skriver godt. Selvfølgelig gør de det; ellers var de ikke blevet udgivet. Men fordi jeg som udgansgpunkt ikke gider betale for en finpudset og redigeret udgave af noget, jeg allerede har læst én gang!

Spørgsmålet er, om disse blogromaner har nogen gang på jorden uden for "bloggerkredse" - jeg mener - hvis man ikke i forvejen kender og interesserer sig for blogmediet - vil man så gå ud og købe en "blogroman"? Jeg ville næppe, selv om jeg ellers køber masser af bøger.

- Det hele startede vel for ti år siden med Helen Fieldings "Bridget Jones' dagbog". Jeg læste den med stor fornøjelse - forfriskende anderledes i sin form, som den var - og tilmed hylende grinagtig rigtig mange steder undervejs. Jeg fandt det lidt plat, at "Politiken" straks gik ud med en parallel i klummeform - "Nynnes dagbog", men medgiver gerne, at den også havde stor underholdningsværdi. Men det er altså ti år siden, Fielding opfandt "singleton"-begrebet - er det ikke ved at være lidt passé? Eller er der virkelig så mange derude, der har brug for at få bekræftet, at deres livsform (selvfølgelig) er lige så meget i orden som alternativerne, at de slet ikke kan få nok af at læse andres dagbøger?

Bridget og Nynne var ren fiktion. De danske blogbøger er overordnet trykte versioner af gamle blogposter baseret på virkelige liv. Kan man reelt overhovedet kalde en bog, der er sammenstykket af dagbogsindlæg, for en roman? Jeg mener - er en roman ikke noget med: Karakterer, handling, plot, rød tråd, løse ender, der knyttes sammen? Altså en opgave, der stiller væsentligt større krav til forfatteren? At det først at skrive dagbog og dernæst udgive den er en slags forfatterskab underkender jeg ikke. Men har man virkelig skrevet en roman, fordi man udgiver sin dagbog - jeg synes det - med al respekt for såvel Charlotte som Marlene - ikke!

Jeg ville nok snarere kalde det - øjebliksbilleder, midlertidige selvbiografier i fragmenter. Et tidstypisk fænomen, der i momentet absolut kan have stor underholdningsværdi - men som nok er glemt, når næste modefænomen skyller ind over underholdningsverdenen.

 

 

 

Kommentarer

  1. singleton
    17. Jan 2009 09:50
    1

    Her vil jeg gerne lige knytte en kommentar. Jeg havde samme overvejelser som da, da jeg først blev kontaktet ang. at lave min blog om til en bog. 'Jamen, det er jo skrevet en gang før..' eller 'på blogs er det ikke nødvendigt at forklare hvad der skete med den og den'. Ja, råde tråde etc.. Og i lang tid tænkte jeg efter vi var gået i gang at det ikke ville blive til noget.. MEN heldigvis, og som du selv skriver, bliver ingen blogroman udgivet, hvis ikke bloggeren kan skrive. Min blog bliver heller ikke udgivet uden en rigtig god redaktør og et godt forlag.

    For det er jo ikke bare sådan at vi har copy-pastet. Der er redigeret, der er smidt ud. Der er skrevet historier ind - der er lavet en rød tråd og det hele er gjort med respekt for bøger. Hey jeg er gammel bibliotekar, jeg ville ikke udgive den med mindre jeg selv kunne stå inde for den. Og det havde jeg aldrig kunnet hvis vi bare havde copy pastet...

    Selvfølgelig er dagbogsformen holdt. Og selvfølgelig handler bogen om singleton - hende fra bloggen. Måske er hele begrebet 10 år gammel, men heldigvis er chick-litt'en langt fra død. Og Bridget og Nynne er fiktion - Singleton er virkelig. Her er en væsentlig forskel. Og jeg elskede som dig Bridget og til dels også Nynne - på en måde vil jeg sige at Singleton er min lille hyldest til dem...

    Jeg håber, du finder min bog i en udsalgskasse en dag, så du læser den - for det du går og tror du ved om Singleton bogen, passer ikke helt med virkeligheden. Det har taget LANG tid at lave den om fra en blog til en bog... Og jeg er utrolig stolt at resultatet.

  2. Fr. Møller
    17. Jan 2009 10:30
    2

    Det kan jeg godt forstå, Marlene, og jeg underkender bestemt ikke dit arbejde. Mit spørgsmål går mest på, hvorvidt en blogbog kan kaldes en roman - eller om det måske var mere passende med et nyt navn til genren.

    Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg stiller andre krav til en roman end en redigeret blog. Så finder jeg det egentlig sekundært, om hovedpersonen er helt eller delvist fiktiv - bare det er god underholdning.

    Og så tillykke med bogen, forresten :-)

  3. codegirl.dk
    17. Jan 2009 11:23
    3

    Jeg tror det er en meget idealiseret form for singleliv der bliver portræteret i den slags bøger. Jeg has selv læst om Bridget og Nynne med fornøjelse, men synes ikke det har ret meget med reelt singleliv at gøre. Eller også er det mig og dem jeg kender der er singler på en forkert måde.

  4. Fr. Møller
    17. Jan 2009 16:27
    4

    Det er det da helt klart, codegirl - ellers ville ingen da gide læse om det :-). "Single" er et begreb, jeg aldrig har forbundet med mig selv, selv om jeg i lange perioder af mit liv har trivedes bedst med at leve alene. Jeg havde det helt fint - uden den desperation, jeg synes, præger det moderne "singeliv" - i hvert fald dets udtryk i medierne.

    - Det hænger vel sammen med, at Bridget Jones slet og ret var en karikatur - og ikke alle kunne se det. Fred være med det - det giver da underholdende læsning!

  5. singleton
    17. Jan 2009 16:43
    5

    Fr. Møller.. Det nye sort i USA er blogromanen - og derfor er der naturligvis også opstået et begreb - blooks.. Og det er så det du spørger om med dit indlæg.

    Og tak for det. Jeg er meget stolt, som sagt..

  6. Fr. Møller
    17. Jan 2009 17:02
    6

    Tak, Marlene - det var jo lige det ord, jeg ikke kunne finde ud af selv at opfinde. For det var som sagt ikke for at nedgøre hverken dit eller andres arbejde, jeg syntes, det var lovlig prætentiøst at kalde en blook (jowjow - jeg har allerede lært det) for en roman ;-)

  7. Jan
    17. Jan 2009 21:25
    7

    Nu så jeg Marlene i tv i går, hvor det fremgik, at det ikke var Marlene der blev afbilledet totalt OG at der var "tanker" inde i blokken, der ikke var RL.
    Fint nok.

    Jeg kunne nu tænke mig, hvis der var en blog der burde udgives i bogform, så var det Fr. Møllers blok her.... der skulle uddeles gratis til alle sagsbehandlere i riget!

  8. Fru K
    18. Jan 2009 18:52
    8

    Det bliver den desværre ikke, altså givet til sagsbehandlerne, Jan.. De kan ikke læse indenad....

  9. Spacemermaid
    18. Jan 2009 20:13
    9

    Interessant indlæg :-) Jeg ved, at mange diskuterer, om man skal udgive blogromaner herhjemme. I udlandet er det virkelig slået igennem, og der er rigtig mange genrer. Soldater, der fortæller den virkelige historie om Irak osv.

    For mig at se er fordelen, at det er et stykke virkelighed. Mange af mine tekster var skrevet for en lukket venneliste, så er kun læst af en lille skare før udgivelsen. Det gjorde også, at jeg dengang skrev hudløst og ikke var bange for at skrive både det gode og det svære. Det er bestemt ikke et idealiseret billede af singlelivet i nogle af mine bøger - tværtimod :-)

    For mig at se, så er jeg glad, når der er nogen, der får noget ud af det skrevne. Og jeg har fået mange mails, så det er virkelig skønt og det hele værd. Folk har også en tendens til at åbne sig for en, fordi man selv har givet noget af sig selv.

    Men selvfølgelig var det ikke meningen med bloggen - så havde jeg nok skrevet mere censureret, og min blog idag, efter jeg sprang ud med navn, er da ganske harmløs, hvor der mest bare ligger klummer.

    Jeg glæder mig til flere nutænkende roman-former og synes, det er godt, at nogle danske forlag har turde prøve det af, og så er jeg åben overfor alt nyt. Jeg har fx. lige modtaget en sms-roman over mobilen, og det er da fedt at sprænge rammerne overfor gængs litteratur, synes jeg.

  10. Spacemermaid
    18. Jan 2009 20:22
    10

    Ps. Mht blook diskussionen, så blev jeg rådet fra at kalde det en blook som undertitel, da det ikke var kendt herhjemme endnu. Jeg kan ikke se, at det er prætentiøst at kalde det en blogroman. Det er bare en fordanskning. Det kunne også være en blogbog, men det lyder lidt mystisk.

  11. Fru K
    18. Jan 2009 23:15
    11

    Space.
    Hvad med det danske ord: Dagbogsudgivelser.. det eksisterer dog som genre.. !

  12. Kjeldsen
    19. Jan 2009 00:16
    12

    Når man sætter sig for at skrive noget, uanset hvad, så er der een eneste regel, een eneste fuldstændig ufravigelig regel. Denne regel er så fundamental, at ingen lærer om den i skolen, og det er heller ikke noget skribenter og forfattere normalt går og råber op omkring, men lad mig afsløre den hér i dette udmærkede forum:

    Alt hvad der kan læses på skrift er fiktion.

    Uanset hvor meget skribenten anstrenger sig for at være ærlig, uanset hvor realistisk eller autentisk vedkommende forsøger at være, så vil det skrevne altid være løgn, simpelthen fordi det ikke kan lade sig gøre at skildre virkeligheden uden at forvrænge den - positivt eller negativt.

    At udgive 'dokumentarisk' litteratur er efter min mening farligt. Ikke for hverken læseren eller forfatteren personligt - ingen dør jo af det - men for litteraturen i det hele taget. Jeg er af denne overbevisning, fordi jeg ved, at læseren ude i stolen under lampen læser dokumentarisk litteratur - fra den pensionerede brigadegenerals erindringer til Susan henne fra kisokens nye blook - som beskrivelse af virkeligheden og derfor anser det læste som 'noget der er sket i virkeligheden'. Problemet er bare, at det ikke forholder sig sådan, og forfatteren og udgiveren er derfor ansvarlige for, at læseren får en fejlagtig opfattelse af virkeligheden.

    Skriv! Og skriv gerne, frisk og glad. Men lad være med at foregive, at det I skriver er sandt. For det er det ikke, uanset hvor detaljeret og nøjagtig jeres beskrivelser er, så er det ikke fakta, for det kan det ikke være og aldrig blive.

  13. Anita
    19. Jan 2009 00:29
    13

    Kjeldsen - jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg ikke ser det som løgn, hvis man vælger at undlade nogle beskrivelser om følelser og hændelser fra hverdagen. Det bestemmer man jo heldigvis selv.

    Og det valg er da ikke det samme som at lyve, er det? Man undlader bare at fortælle alt. Er man glad, hvorfor så lyve om det? Er man ked af det, hvorfor så bræge om det til Gud og hvermand på nettet. Og selvom man er ked af det, så kan man jo godt smile alligevel. Det er heller ikke det samme som at lyve, efter min mening.

    Jeg er faktisk ikke helt sikker på, jeg har fanget din mening, Kjeldsen.

  14. spacemermaid
    19. Jan 2009 09:59
    14

    Fra K - jo, men det er jo ikke en gængs dagbog. Så skulle det hedde noget som Blogindlæg, men det er jo heller ikke helt rigtigt, da det er ført over i det printede medie? Svært :-)

    Kjeldsen - du har ingen anelse om, hvad det koster at lægge så personlige ting ud og lukke folk ind i ens hoved og hjerte. For det er jo ens egen fortolkning af virkeligheden, og for en selv er det 100 procent sandt.

    Jeg skriver også i forordet (med glimt i øjet): "In the land of the blogless, the one blogger is queen" (en forvrængning af "In the land of the blind the one eyed is king). Det viser, at det er ens virkelighedsopfattelse, man beskriver.

    Og i næste: "The first casualty of blogging is yourself" (fra "The first casualty of war is truth")

  15. Fru K
    19. Jan 2009 10:53
    15

    Space

    En moderne dagbogsoptegnelse.. det vil jeg nu godt kunne gå med til at kalde den. For dybest set er den i mine øjne en mellemting mellem fiktivt tilførte holdninger, tanker, følelser og "évents" krydret med dele af forfatterens virkelighed.. I en skøn sammenblanding..

    Du skriver noget om at lægge det ud til verden, og de omkostninger det har.. Det gør et menneske som Fru Møller jo ... helt åbent og ærlig her på sin blog, om sygdom og fattigdom og andre af livets genstridigheder. Det gør jeg også, på min blog ... om pensionisttilværelsen og det at være mor til et handicappet barn... blandt andet. !

    Det er vores virkelighed, set gennem vore grønne, blå eller lilla virkelighedsbriller. Men fordi der ingen .. ja undskyld mig ... SALG... er i at udgive en "blook" om vore "underklasseliv", så bliver det din, der ender med at ligge i boghandlerens vinduesmontre... So ist das Leben nun einmahl.

    Jeg ønsker dig held og lykke med dine skriverier.

  16. Kjeldsen
    19. Jan 2009 19:23
    16

    Allerførst: jeg har slet ingen udestående med blook'ere, udgivere af blooks eller læsere af blooks. Jeg synes tværtimod det er spændende, som fænomen.

    Det er rigtigt, at jeg ikke personligt finder nogen interesse i at læse om folks inderste tanker og personlige problemer eller at 'komme ind i hovedet' på andre mennesker. Nej tak. Men det er så min personlige smag.

    Jeg siger bare, at man skal være forsigtig med at blande fiktion og fakta sammen.

    Internettet giver os allesammen (i hvert fald os med bredbånd) en chance for at 'brande' os selv, og det er frit for enhver, hvordan vi vælger at gøre det. Jeg kan vælge at være fuldstændig autentisk og lægge navn, adresse og vellignende billeder ud eller jeg kan være 100% anonym, kalde mig Shotgun48 og lade som om jeg er en helt anden. Og så er der alle de forskellige gradsforskelle imellem disse to.

    Men uanset, hvad jeg gør, så vil der altid være afstand mellem mig og læseren (eller hvad man nu kalder ham eller hende, der sidder ved skærmen). Det er rimeligt konsekvensløst at anvende internet. I hvert fald i forhold til de gamle, konventionelle kommunikationsformer. Kommer jeg i knibe kan jeg jo altid slette min profil, skifte e-mail adresse og telefonnummer og starte forfra.

    Derfor bør vi handle med stor ansvarlighed.

    Jeg synes vi skal tænke os om, når vi anvender dette forholdsvis nye medie (kun lidt over ti år gammelt), og se i øjnene, at vores opfattelse af personlighed og menneskelige relationer og grænserne mellem privatliv og offentligt liv bliver væsentligt anderledes, når vi bevæger os ud i Cyperspace sammen.

    Som pioner - og jeg betragter faktisk blookere som pionerer - har man et stort ansvar. Man baner vejen og lægger de første sten. Man skal vide, at andre vil gå samme vej. Dette kræver at man opfører sig ansvarligt.

    Held og lykke med det!

  17. Fr.Møller
    20. Jan 2009 02:34
    17

    Martin, da jeg i sin tid startede på DJH, var noget at det allerførste, vi blev bestyrket i, at objektivitet naturligvis ikke findes - men altid vil være subjektiv!

    Jeg er personligt temmelig indifferent over for "blooks" - anholder alene at kalde fænomenet en roman. Det synes jeg nemlig ikke er fair over for de forfattere, der formår at komponere og gennemføre en sådan. Det ville jeg aldrig kunne! Men - redigere nogle blogposter - til enhver tid. Vinkle dem, dreje dem, så det lignede en planlagt, rød tråd. Til enhver tid. Både mine egne og andres. Det kan der komme sjove, underholdende og inspirerende bøger ud af. I sagens natur også en masse lort. Men romaner - nix nada og nej!

  18. spacemermaid
    21. Jan 2009 16:01
    18

    Fru K - interessant at et begreb kan irritere sådan. Der er i hvert fald ISBN nummer på de dersens indrammede sider, og jeg er sådan set hip som hap med, hvad de kaldes på dansk. :-)

    Jeg er jo helt enig med dig om, at det har omkostninger for alle, der ligger personlige blogs ud på godt og ondt. Det er netop min pointe. Jeg kan slet ikke forstå, hvis du har opfattet det anderledes. Det har altid været min holdning, og det er da netop også de blogs, jeg selv læser, hvor livet ikke altid er let. Det har mit bestemt heller ikke været.

    Mht. Underklasseliv så forstår jeg slet ikke, hvad du mener. Jeg har aldrig fremhævet mig selv foran andre. Jeg blev spurgt, om jeg ville udgive og sagde ja efter et år. Jeg ønsker alle held og lykke, der har lyst til at gå den vej og er vild med blogcity og de mange venskaber, jeg har fået den vej. Det har betydet mest.

    Jeg tror bare, jeg stopper her, for jeg bliver vist misforstået og mine ord drejet. Blev bare tippet om, at jeg blev nævnt her af en læser og ville deltage i debatten.

  19. Fru K
    21. Jan 2009 21:17
    19

    Space, jeg misforstår dig ikke, det helt sikkert... Hvis det jeg har skrevet har virket "spidst", så beklager jeg.

    Jeg poiterer blot, at det at skrive en "blook" og få den udgivet, vil naturligvis betyde, fordi genren er som den er, at det er om et emne, der er salg i... og der er ikke salg i "fattigdom"... det er helt og aldeles lige så sikkert som amen i folkekirken.

  20. WhaggaWhagga
    22. Jan 2009 11:31
    20

    Jeg vil tillade mig lidt frit at citere Zola: 'Kunst er et stykke natur set igennem et temperament', og gradbøje det til 'en videregivelse af en objektiv faktuel information, vil altid involvere en subjektiv fortolkning', qua, at der vil ske prioritering, analyse, frasortering, m.m.m. fra forfatteren observerer det givne begivenhedsforløb til pennen bliver sat på papiret eller fingrene på tastaturet.

    Så nedfældet, sort-hvid, uhildet fakta er selvfølgelig en illusion, men det udelukker vel næppe, at et stykke tekst kan have en endda høj grad af faktuel værdi, når man er bevidst om at filtrere forfatterens private fortolkninger fra.

    I sig selv er teksten vel også i sig selv fakta, i kraft af, at det er et produkt af forfatterens tanker i forbindelse med et andet sæt fakta. Og dermed viser det virkelighedsbillede, som forfatteren bevidst eller ubevidst ønsker at vise verden.

    Det er måske et objektivt verdensbillede, men ikke desto mindre er det fakta, der kan fortolkes, betragtes eller konstateres.

    ----

    Nu vil jeg være fræk og konstatere, at, ligeså vel, som det perfekte fakta er en illusion, så er den totale mangel på fakta i forbindelse med fiktion en ligeså stor illusion ... Om ikke større.

    Man må jo som skribent have en eller flere referencer, når man skal henvende sig til læseren. Man kan selvfølgelig opfinde sit eget totalt fiktive univers, og lade sit begivenhedsforløb afspille sig i det, men selv da vil realiteterne skinne igennem fra det eksisterende. Ens egne referencer mv.

    Analogt: Man kan godt opfinde et univers, hvor Solen går baglæns, men i så fald er man nødt til at have en Sol, hvilket stadig er en del af en objektiv virkelighed.

    ----

    Om fattigdom ikke sælger? Jeg har en erindring om forfattere som Nexø, Dickens m.m., der vel må betragtes som en del af verdenslitteraturen. Vel at mærke i form af gedigne sællerter.

    Men det er rigtigt, at 'her-og-nu-kioskbaskere' rettere sig mod et publikum, der ikke har den store interesse i 'fattigdom'. Det drejer sig mere om virkelighedsflugt end noget andet.

  21. WhaggaWhagga
    22. Jan 2009 11:33
    21

    Oups ... Dammit.

    Jeg mener selvfølgelig '... subjektivt verdensbillede...'

Tags

Arkiv

Relaterede