Smartlog v3 » Fr. Møllers hverdag » Dyr og dobbeltmoral
Opret egen blog | Næste blog »

Fr. Møllers hverdag

Stort og småt - mest småt - fra et mindre, kedeligt liv i en mellemstor, jysk by

Dyr og dobbeltmoral

17. Jul 2007 00:47, valkyrien.dk

Som skrevet andetsteds bruger vi Bygholm Dyreklinik. Det var et tilfælde, at vi endte dér første gang - hunden var kommet til skade, og de havde åbent. Det viste sig at være et dejligt sted, og så kommer man jo igen.

Mandag, da jeg bestilte tid til Plutos pedicure, fortalte sekretæren, at flere klagede over, at de var for dyre. Og ja, dyrlæger er dyre læger, men det ved man jo, når man anskaffer sig kæledyr. Jeg har været forrygende heldig med mine hunde, måske fordi jeg vælger robuste "gadekryds" - men man kender jo risikoen - og prisniveauet. De gange, jeg alligevel har fået høje dyrlægeregninger, har jeg været så heldig økonomisk at befinde mig et sted, hvor det ikke gjorde noget.

Jeg spurgte så, om "slagteren" stadig praktiserer her i byen. Fik at vide, at det gør han desværre. Og jeg skal da indrømme, at da han i sin tid åbnede sin klinik nede på Nørregade, lød priserne forjættende sammenlignet med Bygholms. Men jeg var nu ikke for alvor fristet - der var et eller andet ved hele klinikkens udseende, der frastødte mig. Så stødte jeg på den ene rædselsberetning efter den anden om netop Breth-Hansen meritter.

Behjertede mennesker har i årevis forsøgt at få ham standset. Men det ser håbløst ud, for der vil altid være mennesker, der først og fremmest tænker med tegnebogen. Desværre er det ofte mennesker, der ellers har råd til at tænke med hjertet. Det har jeg ikke længere for alvor, men jeg vælger at gøre det.

Ikke fordi jeg som sådan har noget imod discount... Jeg har f.eks. intet skidt at sige om Hokkerup Dyreklinik, hvor vi årevis fik hundene vaccinerede til omtrent halv pris, fordi Bille Ruwald ikke var medlem af den danske dyrlægeforening. Han var (er det da sikkert stadig) nemlig god mod dyr. At der tilmed var en mandlig veterinærsygeplejerske, der var en fryd for ethvert quindeøje, var jo bare en eksta bonus.

(Jeg kan ikke ret godt lide, når nogen stikker i mine dyr, men jeg var selvfølgelig pænt med inde og holde pote. Kan stadig grine over første gang, da René, som den smukke hed, dernæst trøstende lagde armen om min skulder: "Nåeh - gjorde det meget ondt" - og gav mig et bolche og hunden en kiks *G*).

Hokkerup var et livligt sted. Nok en af de første dyreklinikker, der forsøgte sig med EDB. Det blev efterhånden fast rutine, at min kære mand, der havde noget mere forstand på den slags, end de havde, fik deres system "op igen". Kaffen hentede vi selv i køkkenet, vi vidste også hvor småkagerne stod.

Så det er ikke, fordi jeg har noget imod at melde sig ud af foreningen og nøjes med en pris, man kan leve godt af. Bare man har hjertet og ikke mindst humoren med. Der blev grinet i Hokkerup, kors hvor der blev grinet. Ikke mindst når der skulle kontrolleres og kønsbestemmes importerede tropefugle, og der pludselig fløj 'gøjer rundt overalt.

Jeg tror ikke, der er ret meget humor hos Breth-Hansen. Men jeg tror på, at man får, hvad man betaler for. Bare at se hans lokaler udefra  - totalt trøstesløst. Næh, så hellere Bygholm, hvor personalet skam også tæller "klinikkatten" - den bor der og er med på personalebilledet.

 

 

 

 

Kommentarer

  1. Fr. Møller
    17. Jul 2007 01:20
    1

    Hm - kan så ved nærlæsning af Billes side se, han påstår, han altid har været medlem af dyrlægeforeningen. Det er simpelthen løgn..

    Jeg ved såmænd også udmærket, at der var en lidt kedelig sag, hvor han i forbindelse med sit arbejde for forsvaret reverenter talt skræmte livet af et par værnepligtige... Men dyr er han god til - og ikke mindst ved. Og det er for mig det væsentligste, når vi snakker dyrlæger.

    Dette blot skrevet for at understrege, at jeg på ingen måde vil sætte Ruwald i bås med Breth-Hansen.



  2. Farmer
    17. Jul 2007 06:44
    2

    Her i området er vi så heldige at den billigste dyrlæge samtidig er den bedste.
    Om den billige tjener penge?
    Det er mit indtryk. De har nemlig NUL spildtid. Der er altid kunder.

    Og på trods af travlhed: Da min forrige hund fik konstateret kræft en fredag formiddag, tilbød de operation samme fredags aften!
    Jeg mente nu, at det var ok med en tid fra et afbud næstfølgende tirsdag.
    Hunden blev reddet, og døde 3 år senere af noget helt andet.

    -Men alligevel; Når man tænker på menneskeventetiderne for samme sygdom! Hundeliv er ikke altid ringest stillet!

  3. Lone
    18. Jul 2007 11:04
    3

    Tak for et godt indlæg - og advarslen om Breth-Hansen. Jeg bor selv i Kbh. og ville blive glad, hvis jeg blev advaret om dårlige læger/dyrlæger.

  4. kjwhefj
    9. Oct 2010 21:59
    4

    Hallo
    Tolle webside
    Aber wer BILLE RUWALD AUS HOKKERUP ALS DOC HAT DER TUT MIR LEID
    EHER WÜRDE ICH MEINEN HUND EINSCHLÄFERN LASSEN
    DER TYP IST NUR EIN KARRIERE UND GELDGEILER ALTER SACK
    NIMMT HUNDE VON GUTEN MENSCHEN WEG UND REDET NUR SCHEISSE!
    UND HAT AUCH SEINE FINGER IM SPIEL BEI DEM NEUEN GESETZ FÜR ZUCHT BEI BSTIMMTEN RASSE!!!

  5. Fr. Møller hendeselv
    22. Nov 2010 15:38
    5

    Weiss nicht wie es heute ist - bin längst aus Alsen weggezogen. Während Ich aber Kunde bei "Hokkerup Dyreklink" war, habe Ich immer nur gute Erlebnisse gehabt. Sowhohl Bille als auch der Rest des Personal kümmerten sich echt um die Tiere. Das es auch für die Kunden sehr preiswert war, war eigentligch nur ein Bonus.

  6. burberry sale
    14. Jan 2013 10:49
    6

    Din artikel er en klar argument, jeg kan lide din blog! Tak for at lade mig skrive under min hjemmeside!
    http://www.burberrybagsaleoutlet.co.uk/
    http://www.theburberry-uk.co.uk/

Tags

Arkiv

Relaterede