Smartlog v3 » Fr. Møllers hverdag » Du milde energiforsyning
Opret egen blog | Næste blog »

Fr. Møllers hverdag

Stort og småt - mest småt - fra et mindre, kedeligt liv i en mellemstor, jysk by

Du milde energiforsyning

14. Jan 2009 10:55, valkyrien.dk

Vi har i nogle år haft frit valg omkring el-leverandør. Jeg må indrømme, at det er noget, jeg er sprunget op og faldet ned på - jeg kan ikke gennemskue det marked, og Energi Horsens fungerede jo udmærket.

I mellemtiden skiftede min leverandør så navn til Nrgi - og bortset fra, at jeg synes, alle disse fancy stavemåder er fjollede, fungerede det også fint. Hvad jeg så ikke lige var klar over, var, at jeg dermed var blevet andelshaver - men det var da også OK, så længe det ikke kostede ekstra. Det gjorde det ikke - tvært imod meldte selskabet før jul ud, at de havde 297 millioner at fordele på deres godt 200.000 andelshavere. Og det var jo da så wældi', så naturligvis måtte de da få oplysninger om min nem-konto.

Jeg forventede ikke noget videre - størsteparten af min elregning består jo efterhånden af afgifter til statskassen. Men søreme om der ikke d.d. er gået små tusind kroner ind på min konto.

Me like ;-)

Kommentarer

  1. unsent
    14. Jan 2009 15:47
    1

    Dejligt - 1000 kr. luner så dejligt! Er helt enig hvad angår de der forkortelser - det ser lidt fjollet ud...

  2. Deborah
    14. Jan 2009 16:39
    2

    Du har helt ret i det hele!!! Min energiforsyning har også skiftet navn og noget, jeg mangler bare de der 1.000,- kr. - de ville skam også falde på et tørt sted!

Tags

Arkiv

Relaterede