Smartlog v3 » Fr. Møllers hverdag » Den skaldede "dame"
Opret egen blog | Næste blog »

Fr. Møllers hverdag

Stort og småt - mest småt - fra et mindre, kedeligt liv i en mellemstor, jysk by

Den skaldede "dame"

20. Jan 2009 01:56, valkyrien.dk

Stress har som bekendt mange ansigter. For mig har en af følgerne været, at jeg snart ikke har mere hår! Eller - det har jeg da heldigvis, men hårstråene er blevet så tynde, at det nærmest er en vittighed. Bare i løbet af det seneste år er volumen reelt halveret - og den var ikke imponerende i forvejen! Det holdt den faktisk op med at være dér i sidste halvdel af firserne, hvor jeg var så stresset, at jeg røg ned på 34 kilo.

Når man - selvfølgelig - stadig fælder normalt, kan det godt virke lidt ekstremt at se hårbørsten - eller for den sags skyld bare ned ad sin sorte frakke. Det generer mig selvølgelig - jeg har det bedst med halvlangt hår - men må jo erkende, at det ikke længere er en "option", som det hedder på nudansk. Jeg mangler bestemt ikke B-vitamin - må nærmest klippe negle med en hækkesaks :-). Kosttilskud á la Silica er noget opreklameret fis, der ikke har reel virkning på andet end tegnebogen.

Jeg kan sgu ikke lide det. Men der er jo ikke noget at gøre ved det. Ud over at håbe på, at de skide hårstrå, der åbenbart er gået i dvale, vågner op igen. I mellemtiden må jeg vist en tur omkring frisøren og se, om han kan lave ét eller andet pjusk ud af de sørgelige rester. Jeg kunne selvfølgelig også spare de penge og bare vente på, resten også falder af - det kan sgu ikke vare mange uger!

 

Kommentarer

  1. Fru K
    21. Jan 2009 11:41
    1

    Åh.. din stakkel... hvad siger fru Martin til det ?

Tags

Arkiv

Relaterede