Out of time
7. jan 2006 22:26, valkyrien.dkDet ville være en underdrivelse at kalde min aktuelle døgnrytme alternativ - den er simpelthen ikke-eksisterende... Og selv om det kan være "ligemeget", fordi jeg sjældent skal noget særligt, er den faktisk ved at være derude, hvor den generer - mig - inkarneret B-menneske...
Problemet er jo bare, at medmindre jeg er syg, falder det mig ikke naturligt at gå tidligt i seng. Heller ikke selv om jeg har været tidligt oppe! 5-7 timers søvn i døgnet er alt nok til mig - og så snupper jeg en marathon en gang imellem. Mens jeg har tusset rundt herhjemme, har det typisk været sådan, at jeg er gået under dynen engang mellem midnat og 03 - og stået op igen de her 5-7 timer senere.
Mit fysiske ur - Inex Bijoux med smukke, glitrende sommerfugle i stedet for tal - fortæller mig, at "klokken" er knapt halv otte søndag morgen. Mit indre ur fortæller mig, at det vil være passende at hoppe under dynen med Maryan Keyes' "Tre sider af samme sag". Der er vel heller ikke noget galt i at spise morgenmaden, inden man går i seng ;-) ? I hvert fald har jeg lige om lidt gumlet mig igennem en birkes og en krydder. Hunden er luftet af for de næste timer, og når den mødrene nabo står op, vil hun på sit dørhåndtag finde en pose med birkes, krydder, ost, brunsviger og smøger. Akja, datterhjertet løb lige af med mig...

8. jan 2006 00:06
Ingen sild??
8. jan 2006 14:38
Sov godt!
8. jan 2006 22:52
Vil bare lige høre om den der "Marian Keyes - Tre sider af samme sag" er god? Jeg har læst "Rachels Ferie" som var ret god, af samme forfatter. Ved hun har lavet en del andre som jeg også gerne vil læse......
8. jan 2006 23:23
Nej, ingen sild til morgenmad...
Henriette. Jeg har ikke læst "Rachels ferie" (endnu) - kun "Sushi for begyndere". Den var ret herlig, og "Tre sider af samme sag er endnu mere underholdende", selv om oversætteren kunne have været dygtigere. Så den kan jeg kun anbefale!